Ofte stillede spørgsmål

Lånoptagelse er ikke en nem beslutning. Der er mange forhold, man skal blive klogere på, inden man optager et lån. På denne side har vi samlet og besvaret nogle af de oftest stillede spørgsmål om lån – læs dem nedenfor, og få information om lånoptagelse, online-lån samt og sammenligning af lån.

Ansøgning om lån

Hvordan ansøger jeg om lån?

Du kan starte med at finde det bedste lån hos Finbino og ansøge om lån på følgende måde:

  1. Indtast dit ønskede lånebeløb
  2. Klik på ”Sammenlign lån”
  3. Se vores liste over de relevante lånudbydere, og sammenlign dem
  4. Klik på din ønskede långiver, og du vil blive sendt videre til deres website
  5. Ansøg om lån med dit NemID på lånudbyderens hjemmeside

Vi gør opmærksom på, at Finbino er en sammenligningstjeneste for lån og ikke en lånudbyder. Vi anbefaler, at du læser lånudbydernes vilkår på deres hjemmesider, inden du optager nye lån.

Kan jeg indfri mit lån før tid?

Ja – hos de fleste lånudbydere har du ret til at indfri dit lån før tid. Vi anbefaler, at du læser lånudbyderens lånevilkår og sætter dig ind i deres låneomkostninger samt evt. gebyrer ved tidlig indfrielse af lån. Ifølge Kreditaftaleloven har du også 14-dages fortrydelsesret hos alle lånudbydere i Danmark.

Hvad koster det at låne penge?

Prisen på et lån består af renter, evt. renters renter, gebyrer og andre kreditomkostninger. For at vide, hvad et lån koster, kan du se på en detaljeret beskrivelse af lånets ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent). Husk at regne med det antal måneder, du vil have lånet i; ÅOP-tallet viser omkostningerne for 12 måneder.

Undersøg, hvor meget du kommer til at betale i renter, og træk en tredjedel af renterne fra, fordi du får dem tilbage i skat. Læg de resterende renter og låneomkostninger sammen – så ved du, hvad et lån koster.

Skal jeg betale provision for at ansøge om lån?

Finbino tager ingen provisionsgebyrer for at sammenligne lån for dig. Vi står hverken for forhandlinger af lån eller låneansøgninger, men giver dig information, så du kan sammenligne lån på tværs af lånudbydere. Derfor er der heller ikke tale om provisionsgebyrer i forbindelse med brug af vores lånesammenligningstjeneste – den er helt gratis.

Hvordan kan jeg vide, om en bestemt långiver er godkendt i Danmark?

Alle långivere i Danmark skal godkendes af Finanstilsynet, inden de kan udvide til det danske lånemarked. Du kan tjekke, om en lånudbyder har de nødvendige tilladelser og godkendelser fra Finanstilsynet ved at besøge Finanstilsynets hjemmeside eller kontakte dem telefonisk eller per mail.

Hvornår får jeg pengene udbetalt?

Det kommer an på lånudbyderens lånevilkår og aftaler med din bank. Som regel kan du få pengene med det samme, så længe du optager et lån uden fast løbetid. Hvis du optager et kortfristet lån, kan du først få pengene efter 48 timer (Obligatorisk betænkningsperiode, Kreditaftaleloven). Vi anbefaler, at du læser lånevilkårene hos den långiver, du vil låne fra.

Hvordan kan jeg fremskynde min låneansøgningsproces?

Det tager kun et par minutter at ansøge om lån og få svar på, om man er godkendt eller ej. Du kan derfor ikke gøre det meget hurtigere. Som regel skal man ansøge om lån med sit NemID og give långiveren samtykke til at indhente ens skatteoplysninger fra eSkat. Det gør, at låneprocessen foregår udelukkende elektronisk og tager få minutter.

Hvordan er processen for lånoptagelse?

Lånoptagelsesprocessen består af følgende:

  • Låneansøgning
  • Kreditvurdering
  • Godkendelse
  • Pengeudbetaling

Du ansøger om lån hos en långiver ved at indtaste dine kontaktoplysninger, godkende din ansøgning med dit NemID og, som regel, give långiveren en tilladelse til at indhente dine skatteoplysninger. Kreditvurderingen tager nogle få sekunder, og du får svar med det samme. Hvornår du får pengene på kontoen, afhænger af din låneaftale.

Hvad er indholdet i en låneaftale?

En låneaftale indeholder altid både din og långiverens kontaktoplysninger, dit lånebeløb samt dine forpligtelser over for lånudbyderen. Derudover indeholder den en rentesats og en beskrivelse om, hvordan og hvornår du skal betale renter og indfri eller afdrage på dit lån.

Når du underskriver en låneaftale, skriver du samtidigt under på långiverens lånevilkår. Det kan være et separat dokument, som indeholder alle oplysninger om evt. gebyrer, låneomkostninger og andre vilkår. Det er meget vigtigt, at du sætter dig ind i dette dokument, fordi det er hér, du finder en udtømmende liste af lånevilkår.

Hvordan underskriver jeg min låneaftale?

Processen for lånoptagelse er 100 % digital, og du underskriver din låneaftale med dit NemID. Hos de fleste lånudbydere vil du blive bedt om at bruge dit NemID to gange: først for at godkende din låneansøgning, og så for at underskrive din låneaftale.

Kan jeg fortryde og lade være med at underskrive min låneaftale?

Ja, du kan som regel til hver en tid skifte mening og lade være med at underskrive din låneaftale. Derudover har du ifølge Kreditaftaleloven en 14-dages fortrydelsesret, efter du har underskrevet låneaftalen og fået pengene udbetalt. Så længe du kan betale hele lånebeløbet tilbage, kan du fortryde låneaftalen, også efter du har skrevet under.

Krav for at låne

Kan jeg optage et lån som 18-årig?

Ja, hvis du er fyldt 18 år, kan du optage lån hos nogle – men ikke alle – lånudbydere i Danmark. Du kan forvente at kunne låne et mindre beløb end långivernes standard, og få lånevilkår, som er tilpasset din alder. Aldersgrænsen for, hvornår du kan optage et lån, er hos de fleste lånudbydere 20 år.

Skal jeg være fastansat for at kunne optage et lån?

Fastansættelse og fuldtidsjob øger dine chancer for at få et lån i en bank, men det er ikke afgørende, når du ansøger om lån hos online-lånudbydere. Kreditvurderingen foregår som regel ved at kigge på dine skatteoplysninger, hvorfra långiveren kan se din gennemsnitlige indkomst. Du kan derfor ansøge om lån, selv hvis du arbejder som vikar eller freelancer.

Er der krav om, hvor meget man skal tjene for at kunne optage et lån?

Ja og nej – det afhænger af dit ønskede lånebeløb. Hvis du optager et lån i en bank, skal du kunne dokumentere din indkomst, og der er krav om både minimal indkomst og dit rådighedsbeløb. Når du optager et lån hos en online-lånudbyder, vurderes sammenhængen mellem dit ønskede lånebeløb, din indkomst og din kreditrisiko.

Er der nogen juridiske begrænsninger forbundet med mine kreditomkostninger?

Ja – dine maksimale mulige kreditomkostninger på et år hedder ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent) og kan ses på hver låneudbyders hjemmeside. ÅOP viser dig de samlede omkostninger for at have lånet i et helt år, inklusive renter, evt. renters renter og evt. gebyrer. Du kommer ikke til at skulle betale mere på et år, end ÅOP-oplysningerne viser.

Online-lån

Er det bedre at låne i banken eller online?

Det kommer an på din situation. Hvis det skal gå hurtigt, er online-lån en bedre løsning. På den anden side kan det i nogle tilfælde være en dyrere løsning. Bankerne kan ofte tilbyde lavere renter, men ansøgningsprocessen kan tage 14 bankdage. Vi anbefaler, at du sammenligner lån på tværs af pengeinstitutter og vælger det bedste lån.

Er det sikkert at låne online?

Online-lån er en af de sikreste måder at låne penge på. Som låner bruger du dit NemID, og dataudvekslingen mellem dig og långiverne er sikkerhedskrypteret på et højt niveau. Online-lånudbydere er pålagt mange krav i Danmark, og der er flere tilsyn og råd, som er med til at sikre, at reglerne bliver overholdt.

Hvor meget kan jeg låne online?

Du kan som regel låne mellem 100 kr. og 150.000 kr. online, med få undtagelser i form af endnu større lån. Disse lån hedder forbrugslån uden sikkerhed. Lånebeløbet afhænger af, hvad långiveren udbyder, og hvilket beløb din privatøkonomi bliver vurderet til at kunne klare, uden at du bliver økonomisk overbelastet. Det er derfor individuelt, hvor meget du kan låne.

Kan man optage et lån i weekenden?

Ja, du kan optage et lån i weekenden hos mange – men ikke alle – lånudbydere i Danmark. Du kan altid ansøge om et lån online i weekenden, men det er ikke alle lånudbydere, der kan overføre pengene til din konto med det samme. Undersøg derfor den enkelte långivers vilkår for udbetaling af lån.

Hvad sker der, hvis jeg ikke kan tilbagebetale mit lån til tiden?

Du kan finde en beskrivelse af, hvordan forsinkede tilbagebetalinger bliver behandlet hos den enkelte långiver i deres lånevilkårog -betingelser. Der er som regel forskellige konsekvenser for, hvis du ikke indfrier et fastfristet lån til tiden vs. hvis du bliver forsinket med en enkelt månedlig betaling eller to.

Hvilket lån er billigst?

Hvis du har sammenlignet flere lån og står med to lån med den samme løbetid, lånebeløb og ÅOP, vil vi anbefale at vælge det lån, der har de mindste låneomkostninger udover renter. Du får skattefradrag for en tredjedel af renterne, men ikke for gebyrer og andre omkostninger. Det billigste lån kan derfor være det lån, der har en højere rente, men få eller ingengebyrer.

Er gratis lån virkeligt gratis?

Et gratis lån er et både rente- og gebyrfrit lån, som man kan få i en kort periode. Disse lånetilbud findes og er populære som introduktionstilbud for førstegangslånere. Hvis du har fundet en lånudbyder, som tilbyder gratis lån, anbefaler vi, at du læser lånevilkårene grundigt for at forstå, hvornår du skal indfri dit lån, så det bliver gratis.

Hvilket lån skal jeg vælge?

Vi anbefaler, at du sammenligner online-lån og kreditter og vælger det billigsteog bedste lån i din situation. Overvej også dine økonomiske vaner og hvor sandsynligt det er, at du kan indfri et fastfristetlån til tiden – måske du skal vælge et lån uden fast løbetid. Læs mere om, hvordan du finder det billigste lån, ovenover.

Kan jeg udskyde fristen for tilbagebetaling af lån?

Mange online-lånudbydere tilbyder lån uden fast løbetid eller har en løsning til, hvordan du kan udskyde fristen på et fastfristet lån. Du kan derfor forvente at kunne indfri dit lån senere, så længe du betaler dine månedlige renter og andre kreditomkostninger. Læs mere om det i den enkelte lånudbyders lånevilkår.

Kan jeg have flere små lån på én gang?

Ja, det kan du godt, men for din egen skyld anbefaler vi, at du ikke optager mange små lån. Det kan være svært at have overblik over mange lån, og hvor meget du faktisk betaler for at have dem. Vi anbefaler at samle sine lån ét sted samt undersøge termen gældsspiral, så man ved, hvad man bør være opmærksom på.

Kan jeg optage et lån, hvis jeg er på kontanthjælp?

Ja, man kan optage lån online, hvis man er på kontanthjælp og stadig vurderes som kreditværdig. Hvis du er på kontanthjælp og vil optage et lån, anbefaler vi at være velovervejet – læg et budget og regn de månedlige låneomkostninger samt lånebeløbet med. Se, om din økonomi vil hænge sammen, og om du ikke vil føle dig presset.

Hvad gør jeg, hvis jeg har problemer med mit lån?

Hvis du har problemer med dit lån, bør du henvende dig til din långivers kundeservice. Du er sikkert ikke den første, der prøver det, og de har sikkert en løsning til dine problemer med lån. Hvis problemet drejer sig om din långiver, kan der være hjælp at hente i de mange ressourcer hos f.eks. Forbrugerrådet Tænk.

Hvad er ...

Hvad er økonomisk ansvarlighed?

Økonomisk ansvarlighed er en juridisk term, som for privatpersoner handler om, at man bærer de retlige konsekvenser af sine uretmæssige finansielle handlinger – det kan være straf eller betaling af et erstatningsbeløb. I hverdagen betyder termen, at man behandler sine finanser på en bæredygtig og ansvarsfuld måde og passer sine økonomiske pligter ifm. skat, banker og långivere.

Hvad er en gældsspiral?

En gældsspiral er en økonomisk situation, hvor man optagernye lån for at indfri gamle lån. Gældsspiralen er aktuel at overveje, hvis man optager fastfristede lån, som man kan komme til at blive forsinket med at indfri.

Hvis man har gæld i form af mange små lån hos forskellige lånudbydere, bliver det svært at have overblik over, hvornår de skal tilbagebetales. Det medfører forsinkede betalinger og ekstra gebyrer. For at nå at indfri sine lån til tiden, stifter man endnu mere gæld andre steder, hvilket skaber en ond spiral af både økonomisk og psykisk pres.

Hvordan kan jeg undgå gældsspiralen?

  • Sammenlign så mange lån, som muligt, inden du stifter gæld. Find det billigste lån på markedet – det betaler sig at bruge tid på det.
  • Undgå impulskøb. Når du har fundet et lån, vent i mindst 48 timer, før du optager det. Se derefter, om du stadig synes, det er nødvendigt at låne.
  • Hold lånene samlet ét sted. Det er mere overskueligt at håndtere et større lån end mange små lån på ansvarlig vis.

Hvad er ÅOP og hvorfor er de vigtige?

ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent) er et teoretisk tal, som bliver udregnet ved brug af en formel, fælles for alle långivere. ÅOP viser, hvad et lån koster, hvis man har det i et år og lægger renter, renters renter, gebyrer og andre låneomkostninger sammen. ÅOP-formlen regner ikke med, at man får 1/3 af renterne tilbage i skat.

Alle långivere i Danmark er forpligtet til at vise deres ÅOP på deres hjemmeside. De fleste online-långivere arbejder dog hverken med renters renter eller gebyrer, eller lån, som man har i et helt år – hvilket ÅOP-formlen er udviklet til. ÅOP kan derfor kun bruges til teoretisk at sammenligne lån med samme løbetid og lånebeløb.

Hvilke typer af hurtige lån findes der?

Hurtige lån kan være fastfristede og uden fast løbetid. Ved lån og kreditter uden fast løbetid kan man få pengene udbetalt med det samme, mens man ved kortfristede lån skal vente i 48 timer. Disse lån har mange navne:

  • Kviklån
  • Minilån
  • Mikrolån
  • Hurtiglån
  • Mobillån
  • SMS-lån
  • Online-lån
  • Privatlån
  • Forbrugslån
  • Lån uden sikkerhed
  • Lån med NemID

Hvad er privatlån og hvad kan jeg bruge det til?

Privatlån er, i modsætning til offentligt eller erhvervslån, et lån, som du kan optage som privatperson. Disse lån kan være sikrede eller uden sikkerhed. Lån uden sikkerhed kan bruges til det, du har lyst til, mens lån med sikkerhed skal bruges udelukkende på det, du har optaget lånet til.

Er hurtige lån bedre end kreditter eller overtræk på kontoen?

Det kommer udelukkende an på, hvilke aftaler du har med din långiver, kreditgiver eller banken, som kan bevillige dig et midlertidigt overtræk på kontoen. Der findes mange forskellige lån og kreditter med forskellige lånevilkår og -omkostninger. På samme måde varierer prisen for overtræk på kontoen meget fra bank til bank.

Finbonos sammenligniingstjeneste for lån

Hvad er den bedste måde at sammenligne lån fra forskellige långivere på?

Start med at bruge Finbinos sammenligningstjeneste for lån:

  1. Indtast dit ønskede lånebeløb, og få en liste over långivere, som tilbyder lån i den størrelse
  2. Sammenlign dem, og vælg mindst tre lån med samme løbetid
  3. Brug ÅOP-tallene hos långiverne til at sammenligne disse lån, og husk, at du får 1/3 af renterne tilbage i skat

Koster det noget at bruge Finbinos lånesammenligningstjeneste?

Nej, Finbinos sammenligningstjeneste for lån er helt gratis for dig som bruger, og du vil ikke på noget tidspunkt skulle betale for at sammenligne lån hos os. Vores tjeneste bliver sponsoreret af vores partnere – de pengeinstitutter, vi sammenligner lån fra. Du kan derfor bruge Finbino helt uden bekymringer. Læs mere om Finbino »

Er det fornuftigt at sammenligne lån kun ved brug af ÅOP?

Nej, vi vil ikke anbefale at bruge ÅOP blindt. For at kunne bruge ÅOP som et sammenligningsgrundlag skal man først og fremmest have mindst to lån med samme lånebeløb og løbetid. Derudover bør man kigge på ÅOP’s indhold i kroner og øre: Tallet består af renter (fradragsberettiget) og andre omkostninger (ikke fradragsberettiget). Man skal trække 1/3 af renterne fra for at kunne sammenligne lån.

Kreditværdighed, rki og debitor registret

Hvordan bliver min kreditværdighed vurderet?

Banker og online-pengeinstitutter har forskellige procedurer for vurdering af ens kreditværdighed. En online kreditværdighedsvurdering tager op til et minut, og du bliver som regel vurderet ud fra dine skatteoplysninger samt registreringer i RKI (Experian) og Debitor Registret (Bisnode). Når du ansøger om lån i en bank, bliver hele din økonomi vurderet, og processen tager ca. 14 dage.

Hvad er kredit-score, og hvorfor er det vigtigt?

Et kredit-score er et tal, som repræsenterer ens kreditværdighed på baggrund af ens kredithistorik. Dette tal afspejler ens betalingsevne samt sandsynligheden for, at man vil være i stand til at betale sit lån tilbage. Hvis tallet er for lavt, bør man ikke optage nye lån, fordi der er en stor chance for, at ens økonomi bliver overbelastet.

Vil en låneansøgning påvirke min kreditvurdering?

Nej, en ansøgning om lån påvirker ikke din kreditvurdering, men de lån, du har optaget, gør. Dvs., du kan altid ansøge om lån. Så længe du ikke skriver under på en låneaftale, bliver det lån, du har ansøgt om, ikke inddraget i din kreditrisikovurdering – det påvirker dermed ikke udregningen af din kreditværdighed.

Hvordan ved jeg, om jeg er registreret som dårlig betaler?

Du kan tjekke, om du er registreret som dårlig betaler hos et af de to danske registre over dårlige betalere: Experian og Bisnode. Experian er det register, der tidligere hed RKI (Ribers Kredit Information), og Bisnode er kendt som Debitor Registret.

Findes der lån for personer med stor gæld?

Ja, der findes lån, som man kan optage på trods af, at man har gæld andre steder, men det er begrænset, hvor stor ens gæld må være, og hvor store lån man må optage. Så længe man betaler af på sin gæld og vurderes som kreditværdig, kan man optage nye lån.

Kan jeg låne på trods af RKI?

Du kan ansøge om lån på trods af, at du er registreret i det tidligere RKI eller Debitor Registret, men du vil med stor sandsynlighed ikke kunne optage et lån. Registrene over dårlige betalere er med til at sikre, at du ikke bliver økonomisk overbelastet af lån, som du ikke kan betale tilbage. Læs mere om lån på trods af RKI »