Hvad er et kviklån?
Kviklån er en type lån uden sikkerhed, som er ment til forbrug og er delt op i to lånemodeller:
- Straksudbetaling og en længere løbetid
- Udbetaling efter 48 timer og en kort løbetid
Tidligere har det været muligt at få kviklån med både hurtig udbetaling og en kort løbetid. Denne model har desværre ikke vist sig at være bæredygtig for lånere. Det har ført til ny lovgivning (Kreditaftaleloven §8) om en 48-timers tænkepause og dermed to måder, man kan optage et kviklån på. Et kviklån kan dermed være hurtig i forbindelse med enten udbetalingen eller løbetiden.
I daglig tale bliver der skelnet mellem kviklån og forbrugslån, hvor termen kviklån bliver brugt om små lån på op til ca. 15.000 kr., og termen forbrugslån dækker over de større lån på 75.000 – 500.000 kr. Denne misforståelse vil vi gerne gøre op med: Et kviklån er et forbrugslån, som kan fås i forskellige størrelser og adskiller sig fra andre lån ved, at enten pengeoverførslen eller gældsafviklingen går hurtigt.
Her vil vi prøve at forklare de to lånemodeller for kviklån. Læs videre, og bliv klogere på dine valgmuligheder.
For at forstå, hvordan de to modeller for kviklån er forskellige, kan man starte med de egenskaber, disse lån har tilfælles. Fælles for alle kviklån er, at låneprocesserne foregår hurtigt:
- Det tager et par minutter at udfylde ansøgningsskemaet online
- Man logger på med sit NemID
- Kreditvurderingen online tager et øjeblik
- Man får svar på ca. 30 sekunder
- Man bekræfter sin låneaftale med NemID, og aftalen træder i kraft.
Låneprocessen for kviklån går altid hurtigt lige op til det tidspunkt, hvor man skal have pengene udbetalt. Herfra kan det gå hurtigt enten med udbetalingen eller med tilbagebetalingen.
Langfristet kviklån - udbetaling med det samme
Kviklån med hurtig udbetaling er kendt som lån på 2 minutter, lynlån og hurtiglån. De kendetegnes ved, at man får pengene på kontoen med det samme, men at lånet så har en længere løbetid (mere end 3 måneder)på grund af lovgivningen. Disse lån kan fås som kreditter eller med følgende løbetider:
- Langfristet lån
- Mellemlang frist
- Lån uden fast løbetid
Fordelen ved kviklån med straksudbetaling er, at du får pengene med det samme og har en fleksibel eller lang tilbagebetalingstid. Det mindsker økonomisk stress og giver dig mulighed for at betale din gæld tilbage med månedlige afdrag, BS-betalinger, og oftest også fleksible ekstraindbetalinger, hvis du vil indfri dit lån hurtigt.
Små kviklån med korte frister tager 2 døgn
Kortfristede, små kviklån kendetegnes ved, at lånet har en kort løbetid (maks. 90 dage), og at du så først kan få pengene efter 48 timer. Reglen om den obligatoriske tænkepause på 48 timer er med til at forhindre dig som låner i impulskøb og optagelse af kviklån, som du faktisk ikke behøver. Du kan læse mere om denne regel i Kreditaftalelovens §8: ”Obligatorisk betænkningsperiode ved indgåelse af aftaler om kortfristede forbrugslån”.
Et kortfristet kviklån kan ansøges om online, processen er hurtig, og lånebeløbet skal som regel tilbagebetales på én gang med en frist på op til tre måneder. Disse små kviklån har tidligere været kendt som følgende:
- Minilån
- Mikrolån
- SMS-kviklån
- Mobillån
- Kviklån i 30 dage
Kært barn har mange navne, men fælles for alle disse små kviklån er, at de er (eller, som er tilfældet ved SMS-kviklån, var) kortfristede og hurtige.
Fordelen ved kortfristede, små kviklån er, at du får tid til at overveje, hvorvidt du virkeligt skal bruge de penge, du låner. Dermed kan du have mere sikkerhed for, at du gør det rigtige, når du låner. Hvis du skal bruge ekstra penge i slutningen af måneden, og du er sikker på, at du kan indfri kviklånet til tiden, kan et kortfristet kviklån være en god løsning for at få lidt luft i økonomien.
Kviklån trods RKI - Du har én mulighed
Der findes mange sider på nettet, hvor der bliver talt om kviklån trods RKI. Du kan bruge meget tid på at læse dem bare for at finde ud af, at svaret er nej – man kan ikke få et kviklån trods RKI, medmindre man har en kautionist.
Kviklån, hvor RKI er ingen hindring
Hvis man er registreret hos Experian, som står bag RKI, eller Bisnode, som står bag Debitor Registret, vil man ikke blive vurderet som kreditværdig, og således ikke blive godkendt til at optage nye kviklån. Men der findes kviklån, hvor RKI er ingen hindring, og de hedder kautionerede lån. Læs mere om dem, og find udbyderne på vores side om lån på trods af RKI.
Læs mere om RKI
Bedste kviklån - Sådan finder du dem
For at finde det bedste kviklån bør du starte med at sammenligne så mange lån som muligt. Her kan Finbino gøre livet lettere; vores sammenligningstjeneste for lån indhenter oplysninger om lån hos mange långivere og præsenterer resultaterne for dig, så du kan sammenligne tallene og finde det bedste kviklån. Indtast dit ønskede lånebeløb på siden om lån, og lad os gøre den første del af arbejdet for dig.
Hvad skal man kigge efter?Når du sammenligner kviklån for at finde det bedste, bør du kigge på følgende faktorer:
- Lånets rentesats
- ÅOP (årlige omkostninger i procent)
- Lånets løbetid
Hvad bør man vide om kviklån?
For at sammenligne de bedste kviklån og lave regnestykket rigtigt, bør du have in mente, at:
- Du får ca. en tredjedel af renterne tilbage i skat – husk at trække dem fra (Skattefradrag for renter, Skattestyrelsen).
- ÅOP viser de samlede låneomkostninger for et år, altså 12 måneder. Vil du finde det billigste kviklån i 30 dage eller et par måneder, så regn med det antal måneder, du vil have det i.
- ÅOP viser låneomkostninger inklusiv renter før skat. Husk derfor at kigge på det beløb; hvad er renter, og hvad er gebyrer i ÅOP-tallet?
- Du kan benytte dig af de 14 dages fortrydelsesret for kviklån (Kreditaftaleloven §19). Hvis du overvejer at indfri dit lån hurtigt, kan du også bruge ÅOP til at udregne, hvor meget dit lån kommer til at koste pr. uge. Læs mere om fortrydelsesret for kviklån længere nede på siden.
- Ifølge den nye lov om kviklån kan et lån til forbrug maksimalt koste 35 % i årlige omkostninger og 100 % af lånets hovedstol i hele låneperioden. Læs mere om det længere nede på siden.
Billigste kviklån - Hvordan finder du det?
Det billigste kviklån er nemt at finde, hvis du sammenligner forskellige lånetilbud og læser informationen på lånudbydernes hjemmesider. Den ene måde at gøre det på er at bruge vores sammenligningstjeneste for lån. Men vi har også to andre tips til dig.
Kviklån – Rentefrit
Hvis du leder efter det billigste kviklån, kan et rentefrit kviklån være en god og billig løsning. Kviklån uden renter findes ofte som introduktionstilbud hos forskellige långivere. Ved optagelse af rentefrie kviklån får du typisk en periode på 14-90 dage, hvor du ikke skal betale renter. Efter periodens udløb skal du betale långiverens normale rentesats.
Husk!
Rentefrie kviklån bør ikke forveksles med gratis lån. Når kviklånet er rentefrit, betyder det ikke, at det er gratis. De samlede omkostninger for lånet består nemlig af både renter og gebyrer. Tidligere plejede långivere også at bruge renters rente, men det er de færreste, der gør det i 2021.
Hvis du finder et rentefrit kviklån, bør du gøre dig bekendt med långiverens gebyrer, såsom etableringsgebyr og administrationsgebyr m.fl. Disse gebyrer skal betales, selvom du har et kviklån uden renter, og de kan nogle gange udgøre større beløb. Undersøg derfor, hvad dit lån kommer til at koste i alt, når du ikke skal betale renter.
Et rentefrit kviklån kan være en god løsning for dig, der vil låne penge i en kort periode og ved, at du kan indfri lånet, inden du skal betale renterne første gang. Det er et af de billigste kviklån på markedet, og det kan spare dig mange penge. Men hvilket lån er det billigste kviklån på markedet?
Kviklån – Gratis første gang
Hvad er billigere end gratis? Det siger sig selv, at et gratis kviklån er det billigste kviklån på markedet. De er ikke så nemme at finde, men når du finder et, kan du låne penge både rente- og gebyrfrit i en kort periode.
Gratis kviklån kan fås, ligesom rentefrie lån, som introduktionstilbud hos flere lånudbydere. Hvis du låner hos en bestemt långiver for første gang, kan du ofte få det første lån gratis. Du får en gratis låneperiode på typisk 14 – 30 dage, hvorefter du skal betale de fulde låneomkostninger. Hvis du ved, at du kan indfri lånet inden gratisperiodens udløb, kan du være sikker på, at du har det billigste kviklån på markedet.
Husk!
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du kan indfri dit gratis kviklån til tiden, så er det vigtigt, at du sætter dig ind i lånevilkårene og låneomkostningerne efter gratisperiodens udløb.
Selvom denne type lån er billigst i de første uger, kan det vise sig, at det er det dyreste lån på markedet, hvis du er forsinket med at betale pengene tilbage. Undersøg derfor lånudbyderens rentesatser og ÅOP, inden du optager et gratis kviklån.
Kviklån uden NemID - kan det lade sig gøre?
Hvis du ansøger om et kviklån online, kan du ikke komme udenom at skulle bruge dit NemID. Der findes nemlig ikke nogen kviklån uden NemID i Danmark. Hvis du ikke har et NemID, fortæller det långiveren, at du enten er for ung til at optage lån, eller at du bor i udlandet, hvilket vil sige, at de ikke må låne penge ud til dig.
Søger du efter kviklån uden NemID på nettet, vil du finde mange sider om dem, men ingen steder, du faktisk kan optage sådan et lån. Hvorfor er kviklån uden NemID ikke en mulighed?
En af årsagerne er f.eks. aldersgrænsen. Alle finansieringsselskaber har forskellige aldersgrænser, og dit NemID kan vise dem, hvor gammel du er. Hvis du leder efter kviklån til 18-årige eller vil optage et kviklån, når du er 19 eller 20 år gammel, skal du kunne dokumentere din alder online.
Lån uden NemID-kort
Dit NemID er en bekræftelse på din identitet online og fungerer som en digital underskrift. Hvis du optager et lån i banken, skal du typisk møde op fysisk i banken for at bekræfte, hvem du er, over for din bankrådgiver. Online-långivere kan ikke se dig, så du bliver nødt til at bruge dit NemID. Bestil et NemID, og du er klar til at komme i gang med en ansøgning om kviklån.
Det skal dog ikke forstås, som at du er helt afhængig af det lille, sammenfoldelige nøglekort. Hvis du vil optage et kviklån uden et NemID-kort, kan du benytte dig af NemID-nøgleapp – det er nemt og hurtigt. Du kan downloade NemID-nøgleapp’en til Android her, og har du en iPhone, så kan du hente NemID-nøgleapp’en til iOS. Med denne app kan du optage kviklån uden NemID-kortet.
Hurtigt kviklån uden kreditvurdering - findes det?
Både ja og nej. Du kan få et hurtigt kviklån uden kreditvurdering – sådan, som den foregår i bankerne – online. Men det vil ikke sige, at online-lånudbydere ikke foretager en vurdering af din kreditværdighed.
Kreditværdighedsvurdering i en bank
Hvis du optager et lån i banken, skal du typisk indsende en masse dokumenter og lægge et budget, og banken vurderer din kreditværdighed ud fra, hvordan hele din økonomi hænger sammen. Kreditvurderingen i bankerne tager ca. 14 bankdage.
Kredit-tjek online
Når du ansøger om et hurtigt kviklån online, foregår kreditvurderingen digitalt, og det tager nogle få sekunder. Du bliver typisk bedt om at bekræfte din identitet med dit NemID og give långiveren samtykke til at indhente dine skatteoplysninger fra eSKAT. Her får online-lånudbyderen alle de nødvendige oplysninger om din økonomi. Dit navn bliver derudover slået op i de to danske registre over dårlige betalere – Experian (RKI) og Bisnode (Debitor Registret).
Hvad er forskellen for dig som låner?
Ved at foretage en online-kreditvurdering sparer både du og långiveren en masse tid, og du kan få svar på din låneansøgning med det samme. På den måde kan du få et kviklån nu og her, men: Denne form for vurdering af din kreditværdighed er ikke så omfattende som den, bankerne foretager. Det vil sige, du får et større ansvar for at holde styr på din økonomi ved at optage et hurtigt kviklån uden kreditvurdering online.
Når du ansøger om et hurtigt kviklån uden kreditvurdering online, og en online-långiver godkender din låneansøgning, har denne ikke lavet regnestykket for dig omkring, hvorvidt du er i stand til at betale kviklånet tilbage til tiden. I 2021 er det stadig kun bankerne, der gør det.
Hvordan foregår låneprocessen?
Start med at indtaste dit ønskede lånebeløb i vores lånesammenligner. Her vil du få en oversigt over kviklån, som Finbino har genereret med udgangspunkt i dit lånesum og evt. låntype. Du kan bruge denne liste til at sammenligne lånudbydernes lånebeløb, rentesatser og løbetider.
Find det lån, der passer bedst til dine behov, f.eks. et kviklån med laveste renter eller korteste eller længste løbetid. Når du har valgt det bedste kviklån og klikket på det, sendes du videre til långiverens hjemmeside.
Nu vælger du enten, hvordan dit lån skal se ud og trykker "ansøg nu”, eller du trykker "ansøg nu" og vælger, hvordan det skal se ud – det er lidt forskelligt hos forskellige kviklångivere. Herefter indtaster du dine personlige oplysninger – oftest navn og adresse. Långiveren foretager et kreditcheck, og du får svar på din ansøgning med det samme.
Er du blevet godkendt? Så kan du få dit kviklån udbetalt nu. De fleste finansieringsselskaber tilbyder kviklån med udbetaling med det samme, hvis du har valgt et lån med en længere løbetid eller uden fast løbetid.
Udbetaling nu og her - også i weekenden
Skal du bruge et kviklån nu, og det er weekend? Eller leder du efter et kviklån med udbetaling om søndagen? Der findes mange finansieringsselskaber, som tilbyder langfristede kviklån med udbetaling hele weekenden, ligesom der findes kviklån 24/7.
Læs gerne i din foretrukne långivers lånevilkår, hvorvidt de tilbyder udbetaling i weekenden, eller kontakt deres kundeservice, før du siger ja til et lånetilbud. På den måde kan du være sikker på, at du får et kviklån med udbetaling nu og her - også på en søndag.
Hvad koster et kviklån?
Generelt er kviklån (og andre hurtiglån) dyrere end banklån, medmindre du finder et rentefrit eller gratis kviklån online. Grunden til, at prisen på kviklån er ganske høj er, at der ikke er noget krav til sikkerhedsstillelse i forbindelse med lånet. Især små kviklån uden sikkerhed har tidligere haft meget høje renter og ÅOP, men med den nuværende lovgivning er prisen på kviklån uden sikkerhed faldet markant.
Prisen på kviklån – ÅOP
Prisen på kviklån består af følgende:
- Renter
- Renters renter
- Diverse gebyrer (etableringsgebyr, administrationsgebyrer, overførsels- og forlængelsesgebyr, samt evt. tidlig indfrielsesgebyr, osv.)
De samlede omkostninger for kviklån kan ses på lånets ÅOP (årlige omkostninger i procent). ÅOP viser, hvad et kviklån koster pr. år, dvs. pr. 12 måneder.
Der findes mange långivere, som hverken opkræver renters renter eller gebyrer, men disse tal skal indgå i ÅOP-beregningen. Derfor er det vigtigt, at du sætter dig ind i hver enkelte långivers lånevilkår i stedet for blot at kigge på ÅOP-tallet. Det vil oftest vise sig, at dit ønskede kviklån er billigere, end ÅOP-tallet siger.
Priseksempel på kviklån til sammenligning
Her er tre generaliserede eksempler på kviklån med forskellig ÅOP, reguleret af den nuværende lovgivning om ÅOP-loft og omkostningsloft. Eksemplerne viser, hvad du maksimalt kan komme til at betale for et kviklån pr. år og i hele lånets løbetid, og tager udgangspunkt i, at du låner 1.000 kr. og betaler dem tilbage over flere år.
Lånebeløb | ÅOP | Maks. årlige omkostninger | Maks. årlige betalinger uden afdrag | Omkostningsloft - samlede udgifter for lånet i hele perioden |
| | | 1. år | 2. år | 3. år | 4. år | 5. år | 6. år | 7. år | 8.+ år | |
1.000 kr. | 35 % | 350 kr. | 350 kr. | 350 kr. | 300 kr. | 0 kr. | 0 kr. | 0 kr. | 0 kr. | 0 kr. | 1.000 kr. |
1.000 kr. | 25 % | 250 kr. | 250 kr. | 250 kr. | 250 kr. | 250 kr. | 0 kr. | 0 kr. | 0 kr. | 0 kr. | 1.000 kr. |
1.000 kr. | 15 % | 150 kr. | 150 kr. | 150 kr. | 150 kr. | 150 kr. | 150 kr. | 150 kr. | 100 kr. | 0 kr. | 1.000 kr. |
Nye regler for kviklån i 2020
Pr. 1. juli 2020 gælder der nye regler for kviklån: Et ÅOP-loft på 35 % og et omkostningsloft på 100 % af lånebeløbet. Den nye lovgivning om kviklåns ÅOP har medført, at kviklån er blevet væsentligt billigere, og mange kviklånsudbydere har lavet deres lånemodeller om til kreditlignende aftaler. Mange kviklån er blevet langfristede og omkostningsmæssigt ligner de kreditter, man kan få i en bank.
ÅOP for kviklån er altid under 35 %
De nye regler for kviklån indeholder et ÅOP-loft på maksimalt 35 % af lånebeløbet. Det vil sige, at hvis du optager et kviklån på 100 kr., kan låneudbyderen opkræve maks. 3,5 kr. om året for dit kviklån. På grund af ÅOP-loftet har mange kviklånsudbydere hævet deres minimale lånebeløb, og man kan nu låne flere penge hurtigt.
Kviklån - regler om samlede omkostninger
Blandt de nye regler for kviklån finder du også en regel om et omkostningsloft på 100 % af lånebeløbet. Med denne regel kommer du aldrig til at skulle betale mere i låneomkostninger end det beløb, du låner. Dvs. hvis du låner 100 kr., bliver prisen for lånet maksimalt 100 kr. i hele lånets løbetid. Samlet set skal du med de nye regler om kviklån betale maks. 200 kr. til långiveren - dvs. de 100 kr., du har lånt, og maks. 100 kr. i låneomkostninger for hele låneperioden.
Fortrydelsesret for kviklån
Kviklån er omfattet af lovgivningen om 14-dages fortrydelsesret. Det betyder, at du kan optage et kviklån nu og fortryde låneaftalen når som helst inden for 14 dage. Hvis du gør det, skal du informere det finansieringsselskab, der har giver dig lånet, og indfri lånet inden for de 14 dage.
Fortrydelsesretten for kviklån kan være nyttig for dig, som gerne vil optage et kviklån nu og få udbetalingen med det samme, altså uden at skulle vente i 48 timer, og samtidigt gerne vil indfri dit lån hurtigt.
Du kan være interesseret i disse artikler om økonomi: