Kreditvurdering: Hvordan vurderer pengeinstitutter min kreditværdighed?

✒️ Forfatter: Radvilé Liolyté

⌛️ 11.5.2021 (Læsningstid: 10 min.)

Kreditvurdering: Hvordan vurderer pengeinstitutter min kreditværdighed?

Går du og overvejer at tage et lån? En afgørende del af processen ved en lånoptagelse er din kreditvurdering. Uanset, om du vil låne penge i en bank eller hos en online-låneudbyder, så vil pengeinstituttet vurdere din kreditværdighed, før de låner penge til dig. Men selve kreditvurderingen kan udføres på forskellige måder og kan være automatiseret, manuel eller blandet.

Går du og overvejer at tage et lån? En afgørende del af processen ved en lånoptagelse er din kreditvurdering. Uanset, om du vil låne penge i en bank eller hos en online-låneudbyder, så vil pengeinstituttet vurdere din kreditværdighed, før de låner penge til dig. Men selve kreditvurderingen kan udføres på forskellige måder og kan være automatiseret, manuel eller blandet.

I denne artikel kigger vi på, hvordan en kreditvurdering bør foretages ifølge loven, og hvordan online-långivere gør det i virkeligheden. Derudover ser vi på, hvilke oplysninger pengeinstitutterne kan hente om dig, og hvad du selv skal indsende for at få en retfærdig kreditvurdering.

Hvad er kreditvurdering?

Kreditvurdering er en sandsynlighedsvurderingaf en debitors (låntagers) kreditværdighed, dvs. ens økonomiske evne til at betale sin gæld tilbage. Det kaldes også kreditværdighedsvurdering og kreditrisikovurdering. Dog, som Finanstilsynet skriver i sin pressemeddelelse fra 2021:

”Vurderingen af forbrugeres kreditværdighed skal ske med henblik på at vurdere, om forbrugeren vil være i stand til at betale de forudsatte afdrag på kreditbeløbet, og ikke med henblik på at vurdere kreditgiverens tabsrisiko.”

Hvad bliver der vurderet under kreditvurderingen?

En kreditvurdering består i teorien af følgende:

  • Vurdering af dine indtægter kontra dine udgifter
  • Vurdering af din formue kontra din gæld
  • Vurdering af din betalingsevne kontra din betalingsvillighed

I praksis er der en stor forskel på de kreditvurderinger, der bliver foretaget i banker og online.

Bankernes kreditvurdering

Bankernes kreditvurdering tager op til 14 bankdage og gøres delvist automatisk og delvist manuelt. Kreditvurderingen bliver lavet grundigt, der bliver gennemgået alle punkter i den ovenstående liste, og du bliver altid bedt om mange dokumenter, blandt andet en oversigt over dine faste udgifter og et budget for, hvordan du kommer til at betale lånet tilbage.

Online-låneudbyderes kreditvurdering

Online-lånudbydere har et automatiseret system til kreditvurdering, der gør det muligt at få svar på nogle få sekunder, og pengene kan blive overført med det samme. Ulempen ved det er, at de ikke gennemgår alle punkterne i den ovenstående liste, og din kreditværdighed vurderes dermed ikke på baggrund af dine faktuelle økonomiske forhold og individuelle oplysninger, men på baggrund af estimater.

For eksempel springer mange online-låneudbydere over dine formueoplysninger, og de spørger ikke om dine faste udgifter. I stedet bliver der brugt statistiske tal på, hvor meget en person med tilsvarende alder, civilstand og postnummer betaler i faste månedlige udgifter. I virkeligheden kan det variere meget, og når du ikke bliver spurgt om det, så risikerer du at havne i et af de følgende scenarier:

Finanstilsynet har skærpet kravene for online-långiveres kreditvurdering, og de fleste pengeinstitutter forsøger at leve op til dem. Dvs., de vil spørge om dine faste udgifter (de skal helst også bede om dokumentation), inden de godkender din låneansøgning. Det gør din ansøgningsproces mere besværlig, men på den anden side, så får du et kvalitetssvar.

Hvad er min kreditvurdering?

Din kreditværdighedsvurdering gælder kun ét bestemt lån hos én bestemt långiver. Du kan se din kreditvurdering i det svar, du får på din låneansøgning: ”Godkendt” betyder positiv vurdering, og ”Afvist” betyder negativ vurdering. Du kan yderligere bede den pågældende låneudbyder om at afsløre, hvordan de har vurderet din kreditværdighed.

En tjekliste til i en grundig kreditvurdering

Hvis et pengeinstitut er grundig i sin kreditvurdering, så inddrager de følgende faktorer:

  • Faste indtægter: Kan tjekkes via eSkat
  • Faste udgifter: Du skal selv stå for oplysninger
  • Rådighedsbeløb: Skal beregnes af långiveren på baggrund af fyldestgørende oplysninger
  • Alder: Kan tjekkes ved dit NemId eller eSkat
  • Geografisk lokation: Kan tjekkes via NemId eller eSkat
  • Antal personer i husstanden: Du skal selv stå for oplysninger
  • Uddannelsesniveau: Du skal selv stå for oplysninger
  • Fast arbejde: Du skal selv stå for oplysninger
  • Fast ejendom: Du skal selv stå for oplysninger
  • Opsparing og pension: Du skal selv stå for oplysninger
  • Flere konti i samme pengeinstitut: Kun banker har adgang til det, og du skal selv sikre dig, at de kigger
  • Skatteoplysninger: Kan indhentes via eSkat
  • Registreringer i RKI: Bliver indhentet via Experian
  • Ejendele, som du kan stille som sikkerhed: Du skal selv stå for oplysninger
  • Lånehistorik: Historikken over de lån, du har haft og indfriet, dine låneansøgninger og dine forsinkede betalinger. Online-långivere har kun adgang til at se de lån, som du har taget hos dem, og de lån, som du var eller er forsinket med at betale tilbage på og derfor står i RKI.
  • Årsopgørelse eller årsregnskab: Kan tjekkes via eSkat
  • Årsoversigt fra forskellige pengeinstitutter: Du skal selv stå for oplysninger
  • Posteringer: Du skal selv stå for oplysninger. Det bliver ikke brugt af hverken banker eller online-långivere, men hvis man skulle være virkelig grundig (eller hvis du skal overbevise din bank), så burde man indhente dem som dokumentation for, at ens oplysninger om udgifter holder vand.
  • Overtræk og overtræksrenter: Kan ses kun af banken, og du skal gøre opmærksom på det.
  • Overblik over dine investeringer: Kan ses kun af den bank, du investerer igennem, og du skal gøre opmærksom på det.
  • Lejekontrakter: Du skal selv stå for oplysninger. I tilfælde af, at du udlejer noget, som giver dig fast indkomst. Dokumentationen skal indsendes – ingen pengeinstitutter kan se det.
  • Medlemskab i en A-kasse: Du skal selv stå for oplysninger
  • Forsikringer: Du skal selv stå for oplysninger
  • Bodelingsaftale i tilfælde af skilsmisse: Du skal selv stå for oplysninger
  • Oversigt over BS-aftaler: Du skal selv stå for oplysninger
  • Budget: Du skal selv stå for oplysninger

Det er yderst sjældent, at en travl bankrådgiver vil gennemgå hele denne liste, men hvis du ansøger om et lån i en bank, så kan du med fordel selv komme med de vigtige dokumenter. Mange dokumenter har banken nemlig ikke adgang til, og de vil ikke på eget initiativ kigge i dine posteringer. Du skal være proaktiv og komme med alt det, der kan bidrage til, at du får en bedre kreditvurdering.

Når det kommer til online-låneudbydere, har du ikke selv indflydelse på, hvilke oplysninger der bliver taget udgangspunkt i.

Hvad spørger online-långivere i virkeligheden om?

Her er et eksempel på, hvordan én af de mange online-långivere i Danmark udfører en kreditvurdering, før de godkender en ansøgning om lån.

Fra eSKAT, IDQ og KreditStatus indhenter pengeinstituttet oplysninger om:

  • Indkomst
  • Gæld
  • Tinglyst pant

Fra forbrugeren indhenter pengeinstituttet oplysninger om:

  • Civilstand
  • Antal hjemmeboende børn
  • Boligform
  • Husleje
  • Evt. medlemskab af a-kasse
  • Husstandens samlede gæld (boliggæld, SU-gæld, gæld i bil, båd eller motorcykel, øvrig gæld uden sikkerhed).

På baggrund af ovennævnte oplysninger beregner instituttets budgetmodel, hvor meget forbrugeren vil kunne låne. I budgetmodellen indgår et estimat for andre omkostninger, der bl.a. dækker over transport og forsikringer.

Kilde: Finanstilsynets undersøgelse af udvalgte pengeinstitutters kreditværdighedsvurdering (PDF).

Lån uden kreditvurdering - findes det?

Nej, der findes ingen lovlige lån uden kreditvurdering i Danmark. Hvis du vil låne penge uden kreditvurdering, så kan du finde utroligt mange hjemmesider, der misvisende skriver om den slags lån. Lån uden kreditvurdering erulovligt, uanset om du vil låne i en bank eller online, og uanset om det er et lille kviklån eller et stort forbrugslån.

Alle pengeinstitutter i Danmark er ifølge Kreditaftalelovens § 7 cforpligtet til at foretage kreditværdighedsvurdering af forbrugere, før der indgås låneaftaler. For kortfristede lån gælder det samme, angivet i Loven om forbrugslånsvirksomheder § 9, stk. 1 og 2.

Siden 2019 er Finanstilsynet begyndt at undersøge, hvorvidt og hvordan danske pengeinstitutter vurderer kreditrisikoen, inden de godkender låneansøgninger. Kravene til långivere er som følge blevet skærpet, særligt i forhold til indhentning af oplysninger om faste udgifter og beregning af ens rådighedsbeløb.

Hvordan foregår en online-kreditvurdering?

Finanstilsynet har i en undersøgelse (se ovenstående eksempel) bedt danske online-långivere om at redegøre for, hvordan de foretager en kreditvurdering, og hvilke oplysninger de indhenter fra forskellige databaser og fra forbrugerne selv. Undersøgelsen viser, at online-kreditvurdering i virkeligheden foregår sådan:

  • De fleste online-långivere har en automatiseret proces til kreditvurdering, mens nogle få foretager manuelle vurderinger.
  • Alle pengeinstitutter indhenter oplysninger om lånansøgernes indkomst og gæld via eSkats oplysninger om registreringer i RKI via KreditStatus (Experian).
  • Online-långivere stiller de fleste typiske spørgsmål og krav til låntagere
  • Nogle långivere bruger en scoremodel, kendt som kreditscore, men det varierer, hvorvidt en låneansøgers kreditscore udgør hele eller dele af deres kreditværdighedsvurdering.
  • Online-långivere oplyser ikke, hvorvidt de spørger om låntagernes formue ifm. kreditvurdering
  • De fleste online-långivere oplyser ikke, hvorvidt de beregner ens rådighedsbeløb i kreditvurderingen.

Dit rådighedsbeløb er en obligatorisk del af din kreditvurdering, og online-lånudbydere skal ifm. Forbrugerombudsmandens vejledning (PDF) beregne det på baggrund af dine fyldestgørende oplysninger om indtægter og udgifter, og ikke kun på baggrund af estimater. Bliver du ikke spurgt om dine faste udgifter ved låneansøgning, så hold dig væk fra den långiver.

Dit rådighedsbeløb og kreditvurdering

Dit rådighedsbeløb er de penge, du har at leve for,efter dine faste regninger og afdrag på lån er betalt. Det minimale rådighedsbeløb er en sats, der bliver beregnet og anvist i Gældssaneringsbekendtgørelsen hvert år, men det kan afvige meget fra virkeligheden. Rådighedsbeløbet spiller en afgørende rolle i kreditvurderingen, fordi det fortæller långiveren, hvorvidt du vil være i stand til at betale dit lån tilbage.

Hvis dit faktuelle rådighedsbeløb ligger lavere end det, der er anvist i Bekendtgørelsen om gældssanering, så bør långiveren afvise din låneansøgning. Problemet er, at ikke alle långivere indhenter oplysninger om dine faktuelle udgifter, når du udfylder en låneansøgning. De fleste online-lånudbydere bruger estimater og statistikker og skærer alle over en kam. På den måde kan du blive godkendt til at låne så mange penge, som din økonomi overhovedet ikke kan klare.

Sådan ved du, at en långivers kreditvurdering er pålidelig

Långivere skal ifølge love og vejledninger indhente ”fyldestgørende oplysninger” om lånansøgernes økonomi, som de kan bruge til at foretage kreditvurderinger. Om de gør det, bliver kontrolleret af Finanstilsynet, men som låntager skal du selv være vågen og kun tage lån hos de lånudbydere, der beder om dine oplysninger.

På den ene side betyder det, at du kommer til at skulle beregne (og måske også dokumentere) dine månedlige udgifter og udfylde flere felter i formularen, når du ansøger om lån. På den anden side så vil du vide med sikkerhed, at din låneansøgning kun bliver godkendt, hvis din økonomi kan bære lånet.